Golden Grid System

Ved stress, angst, forvirring og manglende grounding er Golden Grid System altid det første jeg tænker på. Har man været udsat for trauma, hvad end det er fysisk eller psykisk er Golden Grid System enormt hurtigt og effektivt til at skabe ro i systemet igen.

I Golden Grid System aktiverer behandleren bestemte punkter i klientens energisystem, uden berøring, ved hjælp af Advanced Sound Wave Energy, som er vibrerende, ikke hørbare lydbølger som udgår fra behandlerens krop. Disse lydbølger arbejder på kroppens energisystemer, chakraerne, kroppens elektromagnetiske felt og det polariserede magnetiske net.

Healingen virker både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt. Den starter i det fysiske, med at nærmest trække stressen ud af kroppen, den giver grounding og klarhed i tankerne. Den kan fjerne dybt rodfæstet angst/frygt allerede i første session.

Mange oplever et enormt skift allerede efter 1 behandling, men det ideelle er at modtage 3 sessions indenfor en periode på halvanden måned. De første to sessions med 1-2 ugers mellemrum og så den tredje efter ca 1 måned. Derefter er energien aktiveret og bliver ved med at arbejde i op til 6 mdr efter.

60 min - PRIS: 850 kr.
Klippekort 3 x for 2100 kr.