Elves & Earth Transmission – Koncert

Image
Kanaliseret healingskoncert

For 4 år siden kom jeg i kontakt med min stemme på en ny måde og siden har der udviklet sig noget, som nok bedst kan betegnes som sjælssang. Det er kommunikation fra et dybt sted indeni og det foregår på et sprog, jeg ikke kender.

Jeg har eksperimenteret med forskellige måder, at bruge det på lige siden. Ofte bruger jeg det som min egen meditation eller terapi og jeg elsker at give det til andre under healinger.

I sommers var jeg på kursus i Syd Frankrig og en dag begyndte Moder Jord at synge igennem mig. Det var en stor og vild oplevelse, som jeg vidste var åbningen til noget nyt.

Jeg har også fået kontakt med Elverfolket, som kommer igennem nogle gange når jeg healer. Jeg ser dem som et folk som lever i en verden lige ved siden af vores. Det er som om der kun er et tyndt slør imellem de to verdener. De arbejder rigtigt meget med Moder Jord og alt i naturen. Når jeg mærker deres nærvær, går jeg ind i en anden tilstand og giver dem lov til at kommunikere gennem mig. Det er ren kanalisering, hvilket er meget “out of my comfortzone” da jeg godt kan lide, at vide hvad der kommer og have lidt kontrol med tingene. Dog føler jeg at den gave de kommer med er så vigtig, at jeg må sluge min egen stolthed og frygt for, at gøre mig selv til grin og give plads til det der kommer.

Både bevidstheden og energien er ved at ændre sig her på jorden og vi mærker det hver især, nogle mere fysisk, andre mere psykisk. For nogle følger der ubehag med disse forandringer i form af diffuse smerter, søvnløshed, mærkelige symptomer, som kommer og går, myrekryb i kroppen og hovedpine eller psykisk ustabilitet, som kan betyde at vi overreagerer på en måde, der kommer bag på os selv. Dette er kroppen og energisystemet, som er ved at tilpasse sig.

Elverfolket kommer med en healende energi, som hjælper vores system med at tilpasse sig lettere og uden det store ubehag. De hjælper os med at se klart og se igennem illusioner og kollektivt blændværk. De hjælper os med at vende vores opmærksomhed mod Moder Jord igen, som vi har ignoreret og været afskåret fra alt for længe. Det føles som om de er budbringere eller bindeled mellem os og Moder Jord.

Det er en ret vild oplevelse både for mig selv og for deltagerne, når de kommer igennem. Det er ikke underholdning, men dybt energiarbejde. Jeg elsker at arbejde på denne måde og når jeg gør det, står tiden stille for mig.

Jeg har kun givet kortere smagsprøver på dette, men er blevet opfordret til at give en fuld “koncert/performance/seance”, hvilket jeg kommer til at gøre mindst en gang her i løbet af foråret. Hvis du ønsker at få besked, når det sker så skriv dig venligst på min mailingliste eller hold øje med siden her.